Interiør Gruppen A/S | Arbejdsprocess
51036
page,page-id-51036,page-template-default,qode-core-1.0.1,ajax_fade,page_not_loaded,,capri-ver-1.1, vertical_menu_with_scroll,smooth_scroll,grid_1200,blog_installed,wpb-js-composer js-comp-ver-4.5.3,vc_responsive
 

ARBEJDSPROCESS

RUM

I interiør Gruppen skaber vi rum. Vi skaber nye helt fra bunden, eller vi omskaber eksisterende. Kun ved at forstå bygningen, og de arkitektoniske overvejelser, der ligger bag, kan vi skabe et interiør, der er i samspil med de fysiske omgivelser. Gennem 3D visualisering kan vi, og vore samarbejdspartnere få et indtryk af rummelighed og lysindfald, i bygninger, der endnu ikke eksisterer.

INTERIØR

Det er sikkert overflødigt at nævne, at vi sætter pris på godt interiør i Interiør Gruppen. Derfor går vi også til enhver designopgave med samme målrettethed. Hvad enten der er tale om en knagerække eller en receptionsdisk, så er målet at skabe noget unikt hver eneste gang. 3D visualisering kan give os en god idé om, hvordan det færdige møbel vil se ud, inden vi sætter det i produktion

MATERIALER

Vores følelsesmæssige forhold til omverdenen er naturligvis i høj grad påvirket af sanseindtryk, og af hvordan vi fortolker dem. Vi bruger de ting, vi vælger at omgive os med til at hjælpe os med at definere, hvem vi er. Fra stoffet vores bukser er syet af, til farven på vores Toyota. Men fortolkningen er naturligvis en livslang proces. Vi skifter ikke vores garderobe, fordi tøjet er slidt op, men fordi vi anskaffer nyt tøj, der giver et mere tidssvarende billede af, hvem vi er, og hvor vi er i samfundet. I Interiør Gruppen skaber vi rum med en lang designmæssig holdbarhed, hvor rigtig mange mennesker, med forskellig baggrund og nationalitet, skal føle sig godt tilpas. Mange års erfaring har lært os at finde frem til den helt rigtige formel hver gang. Når det kommer til materialer, har vi ingen fordomme og sætter tværtimod en ære i at se med friske øjne på hver opgave. Vi ved, at beton kan træde æstetisk i karakter, som et smukt materiale i den rette sammenhæng, mens silke kan skabe et uønsket eller forvirrende, udtryk i den forkerte.

INDIVIDUELLE LØSNINGER

Vi skaber dit nye interiør helt fra bunden med udgangspunkt i dine rammers særlige historie og formål – og i tæt samarbejde med dig og din arbejdsgruppe. Vi udarbejder skitser, færdige tegninger mv. Og står for hele projektledelsen omkring produktion og implementering. Helt frem til at dine nye rammer står klar. Alt bliver designet eksklusivt til det enkelte projekt.

processfoto